Live-action-versionen af 'The Little Mermaid' ændrer nogle af teksterne i 'Poor Unfortunate Souls'. Men har Ursula (og filmen) gavn af denne ændring? Hvad inspirerede til tilpasningen?
Det ser ud som i går, at live-action-versionen af Løvernes Konge besmittede Scar og reducerede hans skurkehymne til en to-minutters lidt rytmisk monolog. Sangen gik fra en samling af hyæner og en fastlagt plan for et mytteri til en uinspireret fordømmelse af Mufasa. Scars snedige og listige natur blev erstattet til fordel for hvad? Blot vrede og jalousi? Hans ord virkede ikke længere 'et spørgsmål om stolthed'.
bare træt af det hele
Live-actionen Scar manglede også overlegenhedskomplekset, nedladende luft af prætension og flamboyant smæld, der var iboende til arven fra hans animerede modstykke. Det er dog et emne til en anden gang, da vi er her for at fokusere på lyriske ændringer, ikke levering. De lyriske ændringer matchede den nye Scars mørkere persona og blev sandsynligvis skrevet for at passe til 'moderne følsomheder', ligesom argumentet om ændringerne til 'Poor Unfortunate Souls.' Alligevel er spørgsmålet: gavner disse tekster sangen og karakteren eller reducerer Havheksen til en bleg efterligning af hendes forgænger? Det afhænger af perspektivet.
Nedbrydning af de lyriske ændringer til 'Poor Unfortunate Souls'
De originale tekster til 'Poor Unfortunate Souls' indeholdt et vers, der i sagens natur er kvindefjendsk (mere om dette kommer), da Ursula forklarer Ariel, hvorfor hun ikke har brug for en stemme til at fange sin mand. Hun synger:
»Mændene deroppe kan ikke lide en masse pladder
De synes, at en pige, der sladrer, er kedelig!
Men på landjorden er det meget foretrukket, at damer ikke siger et ord
Og når alt kommer til alt kære, hvad er tomgang for noget?
Kom nu, de er ikke så imponerede over samtalen
Ægte herrer undgår det, når de kan
Men de er glade og svimlende og fawn
På en dame, der er trukket tilbage
Det er hende, der holder tungen, der får en mand'
I den nye sang er verset erstattet med en dialoglinje. Ursula siger:
'Fint så. Glem alt om verden ovenfor. Gå hjem til far og tag aldrig afsted igen.'
De lyriske ændringer fokuserer på Ariels ønske om at se verden over, i modsætning til at reducere hendes jordiske længsler til en længsel efter én mand. Alligevel er det vigtigt at huske Ursulas intentioner, når de overvejer disse tekster, såvel som hendes status som en skurk, der blev kulturelt ikon.
julestik ordspil
På overfladen synes de nye tekster til 'Poor Unfortunate Souls' at dæmpe Ursulas skurkskab
Tekstforfatter og komponist Alan Menken forklarede Vanity Fair hvorfor teksterne blev justeret, hvor der står:
'Vi har nogle revisioner i 'Poor Unfortunate Souls' vedrørende linjer, der kan få unge piger til på en eller anden måde at føle, at de ikke skal tale uden for tur, selvom Ursula tydeligvis manipulerer Ariel til at opgive sin stemme.'
I sin forklaring modsiger Menken sig selv og bemærker, at Ursula 'klart manipulerer Ariel', og derfor skal hendes ord ikke tolkes som fakta, men snarere som finesse. Ursula forhandler med en ungdommelig pige, hun ved, hun kan overliste. Naiviteten hersker i teenageårene, og det samme gør uskyldige forelskelser, og at bruge dette som en bedragerisk taktik fremhæver blot Ursulas ondsindede sind - hvilket øger hendes skurkestatus. For Ursula er prins Eric ikke mere end en bonde, der skal spilles i hendes spil.
Nogle vil hævde, at den demografiske på spil ikke er moden nok til at forstå dette og vil ikke desto mindre internalisere kvindehad. Men selvom børn måske ikke sammensætter al kompleksiteten, er børn ret gode til at drage én konklusion: 'Skurke er dårlige. Lyt ikke til dem.' For ikke at nævne, vil meget af denne films seende publikum være personer, der var børn, da den animerede version havde premiere. De er nu godt i 30'erne (i hvert fald). Så kan der være noget andet på spil?
tage tid at helbrede
Ursula er blevet en inspirationskilde gennem årene, og det ændrer spillet (i hvert fald en lille smule)
Disney ved utvivlsomt, at Ursula - som i 1989 ikke var mere end en skurk - er blevet en elsket karakter (for nogle, endda en helt). Ursula er en af Disneys eneste fyldige skurke, der gør krav på sin plads og sashaser hen over hendes hule med stolthed. Hun er smart og sexet.
Hun stiller sig ikke stille for ikke at tiltrække sig opmærksomhed, og hun har heller ikke til hensigt at optage mindre plads, mens hun tillader patriarkatet at sprede sine ben vidt og bredt. (Hendes handlinger modsiger direkte de kvindehadende budskaber, hun anvender i 'Poor Unfortunate Souls', hvilket yderligere fremhæver verset som udnyttende og ikke forklarende). Hun er måske fortællingens skurk, men for så mange er hun den ukuelige dronning for Ariels snappbare prinsesse.
De generationer, der første gang så den Drag Queen-inspirerede showstopper synge 'Poor Unfortunate Souls', er gået videre til fejre karakteren . Der er endda et populært slam-digt om havheksen, der humaniserer Ursula yderligere og understreger, hvor meget hun betyder for fans:
Kort sagt, er det muligt, at den generation, der elsker Ursula, nu vil tage deres børn med til denne film - de børn, de har delt deres tilbedelse af Ursula med? Med forældre ombord (i hvert fald til en vis grad) med filmens antagonist, øges muligheden for, at børn internaliserer Havheksens kvindefjendske budskaber. Selvom det bare er lidt.
Det er måske lidt af et stræk, men Ursula har utvivlsomt påtaget sig en positiv kulturel tilstedeværelse, som hun ikke havde ved sin oprindelse. Hvis hun skal være en narrativ skurk, men alligevel en kulturel inspiration for unge piger, er det måske klogt at droppe grænsen og helt undgå den komplekse dikotomi i situationen.
Når det så er sagt, sletter den nye version et af de mest underholdende vers i sangen, og det er et tab på en musikalsk og lyrisk front. Ursula ryster på hofterne, mens hun bruger en guttural stemme til at synge ordene 'kropssprog', vil være et reelt tab.
