Disse 3 ord, du sendte mig i dag, fik mig til at føle et rush af følelser. Disse 8 breve virker måske ikke meget, men det fik mig. Sommerfuglene i min mave holder ikke op med at flagre, mine hænder kløe at røre ved dig igen, min hud lyder at føle dig, mit sind vandrer til tankerne om os sammen, og mit hjerte slår af enhver smule, det har tilbage bare for at fortsætte med at leve hver dag; tæller ned dagene og venter på at se dig igen.

Jeg savner dig som solen savner blomsten. Du er mit lys, og du er mit solskin. Du hjælper mig med at vokse hver dag. Fra skumring til daggry var du altid der for mig, selv når jeg ikke kunne se dig. Jeg savner dig, når stjernerne over lyser langs månen. Selv hvis vi er miles fra hinanden, ligger vi stadig under den samme himmel, ser på de samme stjerner og stirrer på den samme måne. Hver aften ventede jeg på et stjerneskud, bare så jeg kunne ønske, at vi kunne være sammen. Jeg lå vågen og tænkte på de dage, jeg ville se dig igen. Jeg tænkte på måderne, jeg ville hilse på og byde dig velkommen tilbage i mine arme. Tanken på afstanden mellem os dræber mig hver gang, men tanken om at se dig igen gør alt det værd.

Jeg savner dig, når jeg ville vågne op til en lang besked, du ville sende mig lige efter jeg var faldet i søvn. Du ville fortælle mig om de ting, du var for bange for at sige, du ville fortælle mig, hvor meget du elsker mig, du ville sige, at du savnede mig, og du kan ikke stoppe med at tænke på mig. Jeg savner dig, når jeg ser dit navn vises på min skærm. En simpel tekst fra dig går langt. Hver meddelelse, foto eller hvad du end sender mig får altid mit hjerte til at springe over en takt. Jeg elsker at du ville fortælle mig om din dag og sende billeder af de steder, du har været, og historier om de oplevelser, du har haft. Hvordan jeg skulle ønske, at du kunne have fortalt mig alle disse ting personligt; eller endnu bedre, jeg ville ønske, at jeg var der for at se og føle de ting med dig.



Jeg savner dig, når jeg hører lyden af ​​din stemme. Hvis jeg bare kunne ringe ind i telefonen og gribe dig ud derfra, ville jeg. Jeg savner din latter, dit smil, dit touch. Jeg savner den måde, din ånde ville kildre i nakken, når du hviskede noget i mit øre. Jeg savner den måde, du snorker på, selvom jeg hader det så meget. Jeg savner den måde, du ville stønne på, hver gang jeg vågner op om morgenen. Jeg savner alt, hvad jeg hører, der kommer ud af din mund. Men mest af alt savner jeg dine kys. Blød, langsom, øm, lidenskabelig ... Jeg savner dine hænder i mit hår og den måde, de rejser over hele min krop. Min hud prikker for at føle din berøring igen, og mine læber har ondt at genforene med din. Det er tortur ikke at kunne kysse dig og omfavne dig, men en dag behøver vi ikke vente længere, fordi vi endelig er sammen.

Jeg savner dig, når jeg ser farven grøn. Jeg ved, at det ikke er farven på dine øjne, men det er din yndlingsfarve. Træerne og græsset minder mig om dig. At se en grøn skjorte eller endda et grønt æble ville få mig til at savne dig endnu mere. Det mindede mig om alle de ting, jeg savnede med dig, som de gange, jeg ikke fik til at muntre dig om, da du spillede basketball, eller de gange, jeg ikke fik støtte dig til begivenheder, som du ville have mig til at gå med du. Men det minder mig også om vores yndlingssted på hjørnet af et felt af græs og sten under et telt på en bænk. Jeg kunne sidde der i timevis med dig. Vi ville tale om alt og alt. Jeg ville handle med alt for at føle den fred, jeg følte, da du var her.

Jeg savner dig, når jeg ser fotografier af de ting, vi elsker. Det minder mig om alle de minder, vi har haft. Du har altid set fotografering og taget billeder af steder og ting, der fascinerer dig. Du har altid elsket at blive bag linsen og være bag kulisserne. Jeg kan huske de gange, du ville fortælle mig, at jeg bare skulle handle naturligt, mens du fik skud af mig, der gik langs fortovet eller nipper til en kop kaffe. Du fortalte mig, at det bedste ved at tage billeder er at se mig gennem linsen, fordi der ikke er noget bedre end at tage billeder af de mennesker, du elsker. Den måde, dine øjne ville lyse op på, og den måde, hvorpå din mund vil vippe opad, er et look, jeg aldrig vil glemme.



Jeg kan ikke fortælle dig, hvordan jeg har det

Jeg savner dig, når jeg læste bøger, der minder mig om de tider, vi havde sammen, og de tidspunkter, jeg ønsker, vi havde sammen. Nogle gange undrer jeg mig over, hvordan det ville være, hvis vi ikke var så langt fra hinanden. Jeg satte os i skoene til figurerne i bogen og spekulerer på, hvordan det ville føles at møde en sådan oplevelse med dig her. Men det er så godt, som det bliver. Jeg kan kun forestille mig, hvordan det ville se ud og føles, fordi jeg ved, at det ville være en levetid, før jeg endelig skulle få opleve alle disse ting med dig. At fantasere om os er ikke det, jeg foretrækker at gøre, mens du er væk. Det gør ondt, men det hjælper mig også med at klare. Det minder mig om fortiden, og det giver mig en idé om vores fremtid. Jeg ventede evigt på, at vi endelig har vores lille eventyr, der ville være så god som bøgerne, og forhåbentlig endnu bedre.

Jeg savner dig, når jeg ser andre par, der er heldige nok til at se hinanden hver dag. Jeg misunder deres forhold, men på samme tid gør jeg det ikke. Jeg vil ikke have, hvad de har. Jeg vil have det, vi har. Men det, jeg ønsker, at vi havde, som andre par har, er tiden sammen. Jeg taler ikke om at bruge tid på at tale i telefon eller videochat. Jeg taler om at være ansigt til ansigt. Jeg vil være i stand til at se ind i dine øjne, mens vi snakker. Jeg vil gerne kunne holde din hånd, mens du går gennem indkøbscenteret. Jeg vil være i stand til at kysse din kind, når du siger noget sjovt eller sødt. Når jeg ser andre par gøre ting, som vi ikke kan, bryder det mit hjerte. Men hvad der holder mig i gang er at vide, at vi vil være i stand til at gøre disse ting igen en dag. Vi har gjort dem, før du tog afsted, og nu er vi bare nødt til at vente, til du kommer tilbage.

At savne dig er den sværeste del af min dag. Men det er også den bedste del, fordi at huske dig og tænke på dig er det, der holder mig med at komme videre. At vide, at vores forhold er så stærkt, at det kan udholde denne afstand, er det, der holder mig i gang. Selv hvis vi er milevis fra hinanden, så længe vores forhold er bygget på tillid, støtte, ærlighed og forståelse, kan vi klare det gennem alt. Det vil tage lidt tid og kræfter, før jeg ser dig igen. Det vil ikke være let, men jeg ved, at alt vil være det værd.